Microsoft Danmark

Microsoft Danmark

Digitaliseringens mange muligheder skal ikke styres af, hvad der er teknisk muligt – heller ikke, når det kommer til kunstig intelligens. Prioriteringen handler om, hvilket samfund vi ønsker os, og hvordan vi kan få de mange fordele til gavn for alle og uden at gå på kompromis med etiske og sikkerhedsmæssige hensyn. OXY har i samarbejde med Microsoft lanceret Forum for Digital Bæredygtighed, der med en holistisk tilgang til AI skal skabe en prioriteret portefølje af anbefalinger på tværs af samfund, virksomheder og borgere. Forum for Digital Bæredygtighed skal kvalificere og perspektivere den offentlige debat gennem diskussion og dataindsamling samt skabe en samtale der giver plads til en samlet stemme på tværs af særinteresser og særlige optikker. Ved en række seminarmøder skabes et sæt anbefalinger til initiativer og indsatser i forhold til rammevilkår og lovgivning omkring AI – både i Danmark og internationalt.